baby behandling fysioterapeut herning

Baby behandling

Gråd er det lille barns eneste måde, at fortælle mor og far at det mangler noget eller noget er ubehageligt. At barnet til tider græder er derfor helt normalt og en uundgåeligt reaktion hos det lille barn. Der er dog tillige andre tilstande, der kan give anledning til at barnet græder oftere og mere konstant såsom søvnproblemer, fordøjelsesproblemer, afføringsproblemer m.v. dette betegnes ofte som kolik. 8–40% af alle spædbørn får kolik. Kolik defineres som: “Skrigeture hos et i øvrigt rask spædbarn i trivsel i over 3 timer per dag,  over 3 dage per uge i over 3 uger (Wessels kriterier)” (www.sundhed.dk).

Tilstande som kan give anledning til barnets gråd:
– Kranielle dysfunktioner (fladt/skævt kranie)
– Ammeteknik eller problemer med tungebånd
– Refluks
– Nakkesmerter evt. på baggrund af komplicerede fødsler
– Rygsmerter
– Maveproblemer
– Øreproblemer
Disse tilstande kan alle behandles.

Det er vigtigt når dit barn undersøges at udelukke andre tilstande som kræver tilsyn af læge som f.eks.:
– Brud på knogler (fraktur)
– Infektioner
– Brok i enten navle, lysken eller spiserøret
Hvis der ikke er tegn på tilstande som bør tilses af læge startes undersøgelsen. Først vil barnets trivsel blive afdækket gennem en snak om bl.a. fødsel, amning, fordøjelse, motorik og søvn.
Herefter starter selve undersøgelsen af barnet. Her tjekkes barnet bevægelighed ved at bevæge alle de store led igennem. Derudover mærkes maven igennem og her undersørges funktionen til organerne. Til sidst mærkes på kraniet, hvor der især i forbindelse med fødsel kan være spændinger mellem kranieknoglerne.
Et vigtigt område for bl.a. fordøjelsen er området omkring de øverste nakkehvirvler. Vagus nerven, som er vores 10. kranienerve har stor betydning for en god fordøjelse. Den løber ud gennem et hul i kraniet tæt på den øverste nakkehvirvel, hvorfor god bevægelighed i dette område er essentielt.

Ved synkeproblemer, er dette område også vigtigt, idet vores 9. kranienerve, n. glossopharyngeus også kommer ud gennem kraniet sammen med vagusnerven. Disse styrer vores evne til at synke maden uden at få den i den gale hals. Spændinger omkring kranienerve 5, 7 og 12 kan give sutteproblemer, som kan vise sig ved, at babyen har svært ved at stimulere brystet ordentligt. Moderen kan få smerter i brystet pga. forkert sutteteknik, og desuden kan babyen ikke tage sut.
Et behandlingsforløb er ofte på mellem 2-6 behandlinger afhængigt af problemets størrelse. Der ses ofte fremgang allerede efter 1. behandling.